Spring til indhold
Billederapport
Funktioner Sådan virker det Pris FAQ
Prøv gratis
  1. Forside
  2. /
  3. Privatlivspolitik

Privatlivspolitik

Senest opdateret: 16. juli 2026

Kort version: dine rapporter, billeder og kundedata tilhører dig. Vi hoster alt i EU, vi sælger ikke data, og du kan eksportere eller slette det hele når som helst.

Hvem er vi

Billederapport drives af 12F ApS, CVR 45362957, Adjudantvænget 12, 3520 Farum — et dansk softwarefirma. Vi er dataansvarlige for de oplysninger, der er beskrevet i denne politik. Har du spørgsmål, kan du altid skrive til [email protected].

Hjemmesiden (billederapport.dk)

På denne hjemmeside bruger vi Umami til besøgsstatistik. Umami er et privatlivsvenligt analyseværktøj, der ikke bruger cookies og ikke gemmer personoplysninger — vi kan se, hvor mange der besøger siden og hvilke knapper der bliver brugt, men ikke hvem du er. Derfor møder du heller ikke et cookie-banner her.

Når du opretter en konto

Opretter du en konto i appen, behandler vi:

  • Navn og e-mailadresse på dig og de kolleger, du inviterer.
  • Firmaoplysninger: firmanavn, CVR, adresse, logo og kontaktoplysninger til brug i dine rapporter.
  • Betalings- og abonnementsoplysninger, når du tegner abonnement.

Det gør vi for at kunne levere tjenesten til dig (databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra b — opfyldelse af aftalen) og for at kunne fakturere korrekt (retlig forpligtelse, litra c).

Indholdet i dine rapporter

Billeder, rapporter, tjeklister og oplysninger om dine kunder er dit indhold. Her er du dataansvarlig, og vi er databehandler — vi behandler kun indholdet for at levere tjenesten og efter din instruks. Der indgås databehandleraftale ved oprettelse af firma-konto. Vi læser ikke dit indhold, sælger det ikke og bruger det ikke til at træne AI-modeller.

Hvor dine data ligger

Alle data og billeder hostes hos EU-baserede leverandører. Vi bruger et lille antal underleverandører til hosting og e-mail-udsendelse; de er alle underlagt databehandleraftaler. Listen over underleverandører kan altid rekvireres via [email protected].

Hvor længe vi gemmer dine data

  • Så længe du har en aktiv konto eller prøveperiode.
  • 365 dage efter dit abonnement er udløbet, så du har god tid til at hente dine rapporter og billeder.
  • Bogføringsmateriale gemmes i 5 år efter regnskabsårets udløb, som bogføringsloven kræver.

Du kan til enhver tid selv eksportere eller slette alle dine data fra kontoen med ét klik.

Dine rettigheder

Du har ret til indsigt i, berigtigelse af og sletning af dine personoplysninger, ret til dataportabilitet og ret til at gøre indsigelse mod behandlingen. Skriv til [email protected], så hjælper vi. Du kan også klage til Datatilsynet (datatilsynet.dk), hvis du mener, vi behandler dine oplysninger forkert.

Ændringer

Ændrer vi denne politik væsentligt, giver vi besked pr. e-mail eller i appen. Den nyeste version ligger altid på denne side.

Billederapport

Fotorapporter direkte på telefonen — offline-klar og nem at dele.

12F ApS · CVR 45362957
Adjudantvænget 12 · 3520 Farum
[email protected]

App

Åbn app Log ind Opret konto

Produkt

Forside Funktioner Sådan virker det Pris FAQ

Løsninger

Skadesrapport-app Servicerapport-app KS-dokumentation Rottespærre-service
© 2026 Billederapport. Alle rettigheder forbeholdes. Privatlivspolitik · Handelsbetingelser · Hostet i EU · GDPR-venlig